3 måder at bruge hoteldata på til en bedre gæsteoplevelse og flere bookinger

Posted on: 26/04/2021

3 måder at bruge hoteldata på til en bedre gæsteoplevelse og flere bookinger

Den tilgængelige teknologi til hoteller og campingpladser i dag giver hotelbranchen mulighed for at indsamle og bruge data og statistik. Hvorfor er det vigtigt med data? Jo, med de rigtige informationer kan jeres virksomhed:

– Skabe en bedre gæsteoplevelse
– Overhale konkurrenter
– Booke flere værelser/konferencer/aktiviteter til den rigtige pris
– Øge rentabiliteten

Hvilke data er så relevante at se på for at opnå disse forbedringer? Lad os guide dig gennem tre tips, som kan placere din virksomhed helt i front.

1. Boost din belægningsgrad

Fyld dine værelser eller campingpladser til den rigtige pris på det rigtige tidspunkt – det holder dig konkurrencedygtig. For at gøre dette effektivt skal du analysere din belægningsgrad.
Hvordan ser markedet ud de kommende måneder? Det første skridt er at forudse efterspørgslen og prissætte dine tjenester efter dette. Er der fx en stor event, som finder sted i dit nærområde? Eller lokker den kommende sommersæson flere gæster til end normalt? Hvis det er tilfældet, kan du øge dine priser en anelse for at øge dækningsbidraget. Du kan også analysere din belægning fra det foregående år for at se, hvilke måneder, datoer eller weekender, der lokkede flest besøgende til. Der findes værktøjer, som ved hjælp af AI vurderer efterspørgsel og i kombination med hotellets bookingsituation sætter den rigtige pris på ethvert givent tidspunkt.

Præcis som med højsæsonen kan du også optimere din lavsæson ved hjælp af data. Analyser de perioder, hvor efterspørgslen var lavere, og prissæt mere konkurrencedygtigt for at øge din belægningsgrad.

2. Planlæg dine indkøb og omkostninger

Hvis du allerede på forhånd kan forudse højt eller lavt tryk på din virksomhed, kan du også planlægge dine indkøb og omkostninger derefter. Et eksempel er at forhandle priser hos dine leverandører. Kommer der en højsæson, hvor du med større sandsynlighed kommer til at servere mere hotelmorgenmad, kan du købe mere ind, men til en lavere pris pr. enhed. Og omvendt kan du planlægge at købe mindre ved en lavsæson og mindske dit svind.
Ved at analysere statistikken fra foregående år kan du fx se, hvor meget ost, der blev brugt til hotelmorgenmaden, og planlægge dine indkøb derefter.

3. Lær din gæst at kende

Ved at segmentere dine gæsters data kan du lære mere om, hvilken type gæster der oftest booker sig ind på dit hotel. Dette kan gøres på forskellige måder, men pointen er at samle så mange data om dine gæster som muligt. Er det mest familier eller par, der bor hos jer? Booker de fleste via jeres egen webside eller fx via Booking.com?

Ved at analysere disse data kan du lave effektive og målrettede kampagner mod denne type gæster, som med størst sandsynlighed booker et ophold hos dig til den rigtige pris.
Brug dataene i forbindelse med annoncering eller for at sortere mellem markedskanaler og OTA’er. Du kan også bruge din viden om gæsterne til at forbedre oplevelsen i dit hotel. Er der mange unge par, som besøger jer, så kan du overveje, hvordan I skaber et miljø, hvor unge par har lyst til at vende tilbage og forhåbentlig vil skrive en rigtig god anmeldelse, som andre potentielle gæster kan læse.

En del af disse data kan hentes fra VisBooks PMS. Vi har også færdigintegrerede partnere, som kan udtrække og analysere relevante data til dig. Se nærmere på vores partnere eller kontakt os for at få en bedre forståelse af VisBook PMS og de forskellige dele.

Related content

Invite og VisBook lancerer tovejs integration for automatiseret check-in-img

Posted on: 11/12/2023 Nyheder

Invite og VisBook lancerer tovejs integration for automatiseret check-in

I den dynamiske verden indenfor hotelbranchen er effektivitet og gæstetilfredshed nøglen til succes. Invite Guest Technology og VisBook introducerer en...

VisBook og DigitalGuest lancerer tovejs integration for at løfte hotellets daglige drift til næste niveau-img

Posted on: 13/04/2023 Nyheder

VisBook og DigitalGuest lancerer tovejs integration for at løfte hotellets daglige drift til næste niveau

VisBook og DigitalGuest har netop lanceret en tovejs integration, som løfter den automatiserede daglige drift til næste niveau. Mindre manuelt...