Navnet Salt & Sill giver med det samme en forventning om, hvad der venter. Ude på Klädesholmen finder du både en tæt beliggenhed til havet og et stykke svensk fiskerhistorie. At den populære restaurant har valgt at fokusere på den svenske klassiker sild er naturligvis ikke noget tilfælde. Når du vælger at bo på Salt & Sill, kan du prale med, at du har overnattet på Sveriges første flydende hotel.
Om sommeren er Klädesholmen en populær perle på Sveriges vestkyst, som lokker mange besøgende til, men i lavsæsonen er her også godt med konferencegæster, som ønsker at finde kraft og inspiration i dette fantastiske miljø. Åsa Liljedahl Bagge er driftschef på Salt & Sill og beskriver virksomheden som et stort virksomhed i lille skala:
– Da vi har restaurant, hotel, mødefaciliteter og også tilbyder en række forskellige aktiviteter, lokker vi besøgende til året rundt. Som hotel forsøger vi at tænke lidt bredere og vil gerne tilbyde vores gæster forskellige muligheder og aktiviteter. Her hos os kan du fx lave din egen sild, deltage i madlavningskurser, sejle i kajak og en masse andet, fortæller Åsa.
Sådan håndterer Salt & Sill coronakrisen
Som vi alle ved, har den aktuelle coronasituation presset samfundet. Salt & Sill har foretaget en række forskellige tilpasninger for i så stor udstrækning som muligt at skabe tryghed for sine gæster.
– Vi arbejder meget med trygge møder og konferencer og et trygt ophold. Også i restauranten har vi tilpasset os ved blandt andet at holde afstand. Vi forsøger at tænke fremad og tilpasse virksomheden til, hvordan situationen ser ud i dag. Selvom verden er, som den er, er der stadig et behov for at mødes og nyde livet, siger Åsa.
I år er intet, som det plejer. Traditioner og andre begivenheder er blevet aflyst eller flyttet, men hos Salt & Sill vil man forsøge at skabe julestemning op til den kommende jul – som man altid har gjort, denne gang bare lidt anderledes.
– Op til jul vil vi stadig skabe julestemning. I stedet for traditionelle julefrokostbuffeter har vi arrangeret det sådan, at buffeten kommer til bordet og det pågældende selskab. Det har flere fordele ud over den reducerede smitterisiko. Man sidder hele tiden sammen, hvilket ikke altid er tilfældet ved de traditionelle julefrokostbuffeter, hvor der hele tiden er nogen oppe for at hente mad. Man får en hyggelig og rolig stund sammen over et bord fyldt med julens lækkerier, fortsætter Åsa
I Salt & Sills kundekommunikation har de satset på at informere gæsterne om de tiltag, som de iværksætter. På deres webside kan du som gæst eller nysgerrig branchekollega finde information og inspiration i et samlet forum.
Vestkystidyl og ro
Uanset om du er på konference, sommer- eller weekendgæst, så har Åsa tips til, hvad du absolut ikke må gå glip af ved et besøg:
“Man bor ved havet, så det må du ikke gå glip af. Nyd den tætte beliggenhed til naturen og vandet og selvfølgelig en gåtur på Klädesholmen. De smalle gader og stræder, fiskersamfundet, ja her er virkelig idyllisk. Og så må man selvfølgelig ikke gå glip af sildene”, fortsætter Åsa.
Med stort fokus på gæstens velbefindende, god mad af høj kvalitet og det beroligende, flydende hotel har Salt & Sill en indlysende plads på manges bucketlist. Uanset hvilket tidspunkt på året du vælger at besøge hotellet, er det en oplevelse ifølge Åsa:
“Det er fantastisk for privatpersoner at komme her i weekenden og slappe af. Hvis du er på udkig efter ro og fred, er du kommet til det rigtige sted. Om sommeren er der mange familier. Her er meget at lave lige rundt om hjørnet. Man kan fx fiske efter krabber! Jeg vil sige, at sensommeren er en utroligt skøn tid. Her er der lidt mere ro på og meget smukt, men om vinteren på de frostklare dage så er her helt ubeskriveligt smukt!, fortæller Åsa“, siger Åsa.
VisBook og Salt & Sill
Vi er stolte over at kunne levere et PMS-system, som hjælper Åsa og hendes kolleger med at levere en god gæsteoplevelse året rundt.
“Styrken i VisBook er at have et overordnet system, som dækker alt. Det er en fordel at have alt samlet ét sted. Det øger effektiviteten og overskueligheden. VisBook er desuden let at arbejde med, helt basic, og ikke for kompliceret. Jeg arbejder meget i POS-delen, da jeg arbejder en del i restauranten og synes, at køkkenlisterne er rigtig gode, man kan virkelig følge gæsten”, siger Åsa.
På et mindre hotel som Salt & Sill er det godt at have forståelse for de andre afdelinger, så man enkelt kan hjælpe til og skabe en så god oplevelse for gæsten som muligt.
“Når man er lidt mindre, er man afhængig af, at alle ved lidt om alle dele. I VisBook ser man let de forskellige afdelinger, og på den måde får man en forståelse for de forskellige dele i virksomheden. Alles forskellige funktion bliver meget visuel og håndgribelig, “slutter Åsa af
Tak Salt & Sill for, at I har valgt os som leverandør af jeres hotelsystem, og til sidst: Åsas favoritsild er matjessild, så den må I endelig huske at smage!