I Sörmlands charmerende skærgårdsidyl, kun 55 minutter fra Stockholm, ligger Trosa Stadshotell & Spa. Med kombineret fokus på konferencegæster, forretningsrejsende og turister tilbyder man flere forskellige aktivitetspakker med bl.a. hotel, restaurant og spa – hvilket kræver et smidigt system med et godt overblik.
Trosa Stadshotell & Spa, som er cirka 150 år gammelt, tilbyder personligt og autentisk indrettede værelser og suiter, hvor gæsterne kan nyde god mad og drikke i smukke gamle spisesale eller i den moderne bistro. Hotellet tilbyder et harmonisk miljø og har desuden en skøn relax- og spaafdeling med flere forskellige typer behandlinger. Andreas Turesson er administrerende direktør på Trosa Stadshotell & Spa. Han betoner hotellets stærke kobling til Stockholm, men man fokuserer også internationalt mod fx tyskere og hollændere om sommeren.
– Vi vil gerne vise stockholmerne, at man ikke behøver at køre nordpå for at afholde en konference eller holde ferie. Belægningen varierer dog kraftigt i løbet af året, fra ca. 85 % i juli til 35 % i januar – og vi forsøger på forskellige måder at lokke folk til hele året for at udjævne tallene.
En måde, som virksomheden benytter til at lokke besøgende til, er gennem forskellige pakketilbud. Afhængigt af om du som gæst søger konferencefaciliteter, vil booke en forretningsmiddag eller bare gerne vil opleve Trosa og de smukke omgivelser, så har hotellet tilpassede aktivitetspakker med overnatning, mad, drikke, spa og andre aktiviteter som fx vandring på Sörmlandsleden, kajaksejlads samt golf og cykling.
Havde brug for bedre overblik og at blive mere effektive
I takt med at hotellets virksomhed voksede, var deres tidligere system blevet ineffektive og manglede et godt overblik over hele virksomheden. Da Andreas tiltrådte sin første stilling på hotellet, havde han klare direktiver fra ledelsen.
Jeg ville have ét samlet system til hele virksomheden i stedet for flere forskellige, og da jeg fik en demonstration af VisBook, synes jeg, at oplægget så rigtig godt ud. Systemet var let at lære at bruge, så vi gik i gang med det samme – en times oplæring, og om aftenen var vi live.
Byhotellet med sine 44 hotelværelser omsatte i 2019 for 38 millioner svenske kroner, hvor halvdelen af omsætningen var i restauranten, og havde brug for enkelthed til sine mange forskellige brugere.
– For mit eget vedkommende kunne jeg få rapporter med de data, som vi ønskede. Hvad solgte vi for i alt i sidste uge? Og hvad solgte vi for i denne time sidste uge? Mange smidige funktioner, som gjorde min hverdag lettere. Alt skete automatisk, hvilket også gjorde det enkelt for personalet at slippe for at skulle lægge informationer ind manuelt. Derudover har det hele tiden været let at opskalere, når vi har udvidet virksomheden. Jeg er meget tilfreds – det er præcis sådan det skal være.